Send din favorit safari som et postkort
|
|
16-01-2012
|
|
|
|
Send din favorit safari til familie eller venner som et postkort. Nationalpark Thy har i samarbejde med en række lokale virksomheder og organisationer lavet 16 forskellige safari oplevelser. Der er designet og trykt postkort/go-card til hver enkelt safari, som henviser til den nye webside www.safari.nationalparkthy.dk. Formålet med initiativet er at synliggøre mulighederne for at komme på safari nationalparken. "Vi har valgt at synliggøre konceptet på en lidt anderledes måde - at lave postkort frem for en almindelig brochure - fordi vi tror, at det giver en større gennemslagskraft, og fordi konceptet indbyder til at have noget individuelt materiale til de enkelte safariudbydere" siger projektleder Bo Immersen.
Postkortene bliver præsenteret i den kommende weekend på feriemessen i København og i næste måned på messen i Herning.
Virksomhederne forpligter sig gennem samarbejdet til at deltage i fire korte kurser, som bl.a. gør dem i stand til at svare på gæsternes spørgsmål om nationalparken, og til at vide hvor man må og ikke må færdes i nationalparken. Safari i Nationalpark Thy handler om at være aktiv i naturen. Fokus kan være på at tilegne sig viden om natur og dyr, eller på at bruge naturen som arena for personlige udfordringer fx på mountainbike, hesteryg eller ved at klatre i træer og lign. Deltageren bliver med andre ord taget i hånden og anbragt i situationer, hvor deltageren bruger egen krop (og sind) til at skabe oplevelsen. Safari oplevelsen kan vare fra få timer til flere dage. Se safarioplevelserne her Eksempel på et postkort/go-card forside. 
Tv-klip fra safari i 2011
Nationalpark Thy Safari from Nationalpark Thy on Vimeo.
|