Worldcup i windsurfing gæster Nationalpark Thys strande
|
|
13-09-2011
|
|
|
|
Med Nationalpark Thy som ramme er den største sportsbegivenhed i det nordvestlige Danmark blæst igang. Klitmøller er igen værtsbyen på PWA World Cup eneste stop i Skandinavien Stævnet startede mandag den 12. september og eventen, som kommer til at byde på windsurfing i verdensklasse, strækker sig indtil den 18. september. PWA World Cup er en kæmpe begivenhed indenfor sporten, men henvender sig ikke udelukkende til windsurfing fans. Arrangementet i Cold Hawaii kommer til at handle om mere end vind i håret og windsurfing. Det handler om at skabe en levende og interaktiv event, omgivet af en venlig atmosfære - åben for alle, hvad enten man er vild med fællesskab, ekstremsport, blæsende natur eller "all of the above".
I 2010 nåede KIA Cold Hawaii PWA World Cup ud til knap 20 millioner mennesker gennem medierne og satte en ny standard for mediedækning, da eventen som den første windsurfing world cup blev vist live på internettet. Så efter sidste års succes med online dækningen, er der i år sat flere kræfter ind på at få dækket dette område. Der er derfor allerede nu mulighed for at få eksklusive nyheder om eventen hele døgnet på både hjemmesiden, facebook og twitter. Der er masser af aktivitet med spændende information om de forskellige riders og konkurrencer, som man kan deltage i mm. Se mere påwww.worldcup.coldhawaii.eu
|