Spørgsmål og svar - for erhvervsdrivende og lodsejere
Kommer der nye restriktioner? Og kommer der flere naturgæster og turister i området? Hvor kan jeg klage, hvis der er noget, jeg er utilfreds med? Og hvem holder opsyn? Som lodsejer eller erhvervsdrivende i en kommende nationalpark har du sikkert en række spørgsmål vedrørende din ejendom eller dit område. Herunder får du svar på de vigtigste af dem.
Flere naturgæster og turister
-
Vil udpegningen af området som nationalpark betyde, at der nu vil komme flere naturgæster og turister her på egnen?
Ja. Det er forventeligt, at der kommer flere gæster til området. Rapporter fra de ti gennemførte pilotprojekter har vist, at man må forvente væsentligt flere gæster og turister. Det er en opgave for nationalparkbestyrelsen at planlægge færdslen, så beboere og lodsejere ikke kommer til at opleve for store gener.
-
Betyder det, at naturgæster og turister nu får adgang til at færdes på min grund?
Nej. Reglerne for færdsel i naturen er de samme – uanset om et område bliver en del af en nationalpark eller ej.
Lokal indflydelse, økonomi og lovgivning
-
Kan jeg selv få indflydelse på, hvordan nationalparken vil blive etableret?
Ja. Inden området kan udpeges som nationalpark, skal der først gennemføres en offentlig debat- og høringsperiode på mindst fire måneder. Under debat- og høringsfasen har du mulighed for at give din mening til kende. Hvis du ejer jord inden for det udvalgte område, vil du få tilsendt det udarbejdede forslag til nationalpark.
-
Bliver jeg omfattet af nye regler og love, når området er udpeget som nationalpark?
Nej. Der kommer ikke nye regler eller love, når en nationalpark udpeges.
-
Medfører det restriktioner og forpligtelser, at jeg bor eller ejer jord i et område, der er udpeget som nationalpark?
Nej. Det har ingen retslig betydning, at dit område er udvalgt som nationalpark. Der kommer ikke nye restriktioner eller lign, fordi et område bliver udpeget som nationalpark. Hvis du er lodsejer, er det frivilligt, om du vil indgå aftaler med nationalparkens bestyrelse om fx ændret drift af dit areal mod betaling. Hvis du bor i nationalparken, vil du få bedre muligheder for at opleve naturen. Og hvis du ejer jord, vil du få flere muligheder for blandt andet at lave naturvenlig drift.
-
Vil det medføre udgifter for mig at eje jord i en nationalpark?
Nej. Du vil ikke blive mødt af nye afgifter eller gebyrer som beboer eller lodsejer.
Information og dialog
-
Hvem skal jeg henvende mig til med spørgsmål vedrørende nationalparken?
Mens forslaget om nationalparker er til debat og høring, skal du kontakte Skov- og Naturstyrelsen ved det lokale statsskovdistrikt. Find adresseoplysninger under punktet "kontakt" på siderne om de enkelte nationalparker.
Når det område, hvor du bor eller ejer jord, er udpeget som nationalpark, skal du henvende dig til nationalparkens sekretariat. Du kan finde information om de enkelte nationalparker under deres respektive menupunkter her på siderne.
-
Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg ønsker at klage?
Du skal henvende dig til nationalparkens sekretariat eller bestyrelse, som endnu ikke er udpeget. Du kan også finde information om de enkelte nationalparker under deres respektive menupunkter her på siderne.
Se flere spørgsmål og svar på