Bliv inspireret til at tage på safari her, eller book en naturvejleder eller kulturformidler her.

Registrer dine naturobservationer her.

Nationalpark TV sender hver weekend på Kanal Midt-Vest og Kanal Nord. Udsendelserne er for hele familien og skal inspirere til at komme ud i den frie luft og opleve Nationalpark Thy's storslåede natur. Se den forgangne weekends udsendelser på web-tv.

Månedens fugl: Ringdue (Columba palumbus)

Ringduen, som blandt jægere kaldes skovduen, er vores største due. Den kendes let på den hvide plet på siden af halsen og på de hvide vingebånd i flugten. 

April er den helt store trækmåned for ringduer i det nordvestjyske, når de vender tilbage til Skandinavien fra vinterkvarteret i Holland , Belgien , Frankrig og det nordligste Spanien.

Duerne begynder trækket fra tidlig morgen til omkring middag, hvor fuglene slår sig ned for at fouragere der, hvor de er nået til. Dagen efter fortsætter så trækket mod nord.

Flokkene varierer i størrelse fra en håndfuld til flere hundrede på deres vej nord. 

Mange fugle bliver i Danmark  vinteren over, og ringduen ses overalt i Danmark året rundt. Om foråret ser man ofte hannen i parringsflugten, hvor den stiger næsten lodret op og efter et par klaskende slag med vingerne glider ned på stive vinger. 

I parker, på kirkegårde og i haver er duerne ofte meget tillidsfulde og kan ligefrem lade sig håndfodre. Helt anderledes er det i naturen, hvor ringduen som et eftertragtet jagtbytte er særdeles sky.

Månedens vækst: Rævling (Empetrum nigrum)

Her i slutningen af marts og et stykke ind i april kan det være en støvet fornøjelse at vandre hen over den åbne klithede i nationalparken. Det er revlingen, som blomstrer og afgiver store mængder af pollen.

Nogle revlingplanter har kun hunblomster, andre kun hanblomster. I de rødlige hanblomster findes der tre stærkt farvede, røde støvknapper. Vinden sørger for bestøvningen.

Selve planten er en lav, stedsegrøn dværgbusk med tæt siddende, snart spredte og snart kransstillede, nåleformede blade, der på undersiden har en hvidlig stribe. Sidst på sommeren kan man plukke de sorte og blanke, saftige, men temmelig smagløse, bærlignende stenfrugter. I Thy kalder vi dem sortbær.

Revling dominerer især i de sene udviklingsstadier, når klitheden er blevet gammel. Her må andre planter indrette sig efter revlingen. På grund af sin hårdførhed over for salt og vind og dens evne til at formere sig med lange vegetative skud, som let overvokser andre arter, kan revlingen efter mange år danne et tykt tæppe, som udelukker de fleste andre arter på heden.

Planten er følsom over for en række forstyrrelser. Den dør fuldstændig ud efter brand, idet frøene, som er færre og større end hedelyngens, ikke kan overleve varmen på samme måde som lyngfrø. Denne viden udnyttes, når heden brændes af for at forny vegetationen. Revling er også meget følsom over for dyrenes tramp og anden færdsel. Derimod ædes den ikke af hverken husdyr eller vildt.

Et tæt dække af revling, som vi ofte finder på den tørre del af klitheden, er derfor tegn på, at heden har ligget hen uden forstyrrelser gennem mange, mange år.