Nationalparkens kalender
Bliv inspireret til at tage på safari her, eller book en naturvejleder eller kulturformidler her.
Registrer dine naturobservationer her.
Nationalpark TV sender hver weekend på Kanal Midt-Vest og Kanal Nord. Udsendelserne er for hele familien og skal inspirere til at komme ud i den frie luft og opleve Nationalpark Thy's storslåede natur. Se den forgangne weekends udsendelser på web-tv.
Månedens fugl: Trane ( Grus grus )
Tranen er klithederne og ødemarkens fugl. Det er derfor helt naturligt, at tranen indgår som et fremtrædende symbol i nationalparkens logo.
I mange år var tranen en meget sjælden ynglefugl med kun et par i Hanstholm Vildtreservat og først i løbet af 1990´erne begyndte den at yngle andre steder i Thy.
Ved ynglefugletællingen i 2009 blev der konstateret 22 sikre par og 20 unger i nationalparken. Bestanden udgør således ca. 1/3 af Danmarks ynglende traner.
Tranen er en meget stor fugl (110-120 cm), der i flugt holder halsen strakt og de lange ben tydeligt bagud. Fjerdragten er grå, dog med den øverste del af halsen og hovedet sort med røde og hvide tegninger.
Tranerne ankommer til yngleområderne allerede fra begyndelsen af marts måned.
Fra april kan man på stille aftener og morgener høre de etablerede par trompetere på mange kilometers afstand og er man rigtig heldig, kan man se deres specielle dans – tranedansen.
Fuglene yngler første gang i en alder af 4-6 år og danner par for livet. Normalt får de 1-2 unger på vingerne.
Gennem de senere år er Thy og Vejlerne i Nordvestjylland blevet efterårets samlingssted for alle de ynglende traner i det nordlige Jylland. Traneflokken stiger år efter år og er nu oppe på omkring 100 individer, som kan iagttages fra september og langt ind i november måned inden fuglene trækker mod syd.
Månedens dyr: Haren
Her i marts ser man ofte en del harer på græsningsarealerne i nationalparken. Det synes at være den tiltagende daglængde, der uanset vejrforholdene starter forplantningsadfæren.
Pludselig er der mange harer på de spirende lysegrønne marker. De løber tit i en lang række efter hinanden og fra tid til anden stopper de op og der opstår nogle heftige ”boksekampe”. Lidt efter lidt forlader de parvis – han og hun, som i jægersprog benævnes henholdsvis ”ramler” og ”sætter”, gruppen af parringslystne harer, hvorefter der finder et ”frieri” sted, som eventuelt fører til parring den følgende nat. Selve parringsakten ses sjældent.
Efter en drægtighedstid på 42-43 dage fødes de første killinger, som man ofte kan finde allerede sidst i februar. Hunnen kan parre sig igen kort efter fødselen eller endog nogle dage før, og i alt kan en hare få 3-4 kuld årligt.
Ungerne fødes i en svag fordybning på åben mark eller i skjul af græs eller småbuske. De vejer godt 100 gram, er hårklædte og kan se og bevæge sig rundt kort efter fødslen. Moderen forlader hurtigt ungerne og den kommer kun tilbage en gang i døgnet for på få minutter at give ungerne dige. Når ungerne er en måned gammel kan de klarer sig selv. Året produktion af harer er halveret, når efteråret melder sin ankomst.