
Safari med overnatning:
Tre dages vildmarkssafari, udbydes den 26-28/5 2012 ellers kun til grupper.
Sansesafari med overnatning, udbydes den 25-26/8 2012 ellers kun til grupper i aug. og sept. 2012.
Fire dage på cykel - Cykeltursfolder, udbydes den 13-16/6 2012 ellers kun til grupper.
Thy til fods på fem dage - Vandretursfolder, udbydes den 11-15/6 og 15-19/10 2012 ellers kun til grupper.
Safarioplevelser (korte ture):
Med naturvejlederen i vildtreservatet
Naturen omkring Lodbjerg Fyr
Sandflugtstur fra kirkeruinen til kysten
Tranetur ved Ålvand Klithede
Krondyrsafari
Nationalpark Thy på islandske heste
Heldags ridetur fra Hanstholm
Hestevognstur i Tved Klitplantage
Svingtur i kæmpegynge
Træklatring i gamle graner
Spis og sov:
Gourmet mad over bål
Sov, spis og nyd livet under trækronerne
Tag hensyn til natur og andre brugere
Nationalpark Thy rummer særlig og bevaringsværdig natur. En del områder er med dets dyre og planteliv sårbare over for menneskers påvirkning. Det er primært klithederne mellem plantagerne og stranden. På kortet nedenfor er de mest sårbare områder markeret med rødt, mens de grønne aktivitetszoner er mere modstandsdygtige. De gule områder er for de ”stille” naturbrugere.

Naturen prioriteres og beskyttes, men det er også vigtigt, at lokale og turister har muligheder for at opleve naturen og bruge den som kulisse for friluftsliv. Friluftslivet udøves primært i de grønne zoner, og fra tid til anden vil de forskellige brugergrupper støde ind i hinanden. Det kan være mountainbikerytteren, som møder rytteren til hest, og hvis de ikke begge tager hensyn kan det ende med en dårlig oplevelse og i værste fald et uheld. Nationalparken opfordrer derfor til at vise hensyn over for andre brugere af nationalparken.
Naturstyrelsen har samlet gode råd og regler for færdsel i naturen. På siden kan du bl.a. læse om, hvad man må samle i naturen, og hvor man må færdes.
God tur i Nationalpark Thy.
Lidt om baggrund
Idéen om at tage på safari i Nationalpark Thy opstod for næsten 10 år siden i forbindelse med undersøgelsesprojektet, der har dannet grundlag for, at der i dag er en nationalpark i Thy. Idéen blev fulgt op i 2011, hvor vi gennemførte en safari, for at afprøve grundlaget for at lave kommercielle safarier. Det blev en succes, og i 2012 udbyder flere af nationalparkens partnere forskellige safarioplevelser.
Nationalparken samarbejde med en række eksterne partnere om at udbyde safarierne. Partnerne har forpligtet sig til at gennemgå en række kurser omkring nationalparken, førstehjælp og værtskab, som sikrer safariernes kvalitet.
Se tv klip fra den første safari i 2004
Lidt om priserHver aktivitet har en grundpris (altid inkl. moms), som dækker betalingen for en eller flere personer. Det fremgår under hver aktivitet, hvor mange personer grundprisen inkluderer.
Eksempel:
Grundprisen for et tre timers ride arrangement kan er 2.200 kr.
Grundprisen inkluderer op til 4 deltagere. Yderligere deltagere koster 350 kr. pr. person.
Hvis der er 6 deltagere bliver regnestykket: 2200 + (350*2) = 2900 kr. Hvis man er to personer, gælder grundprisen på 2.200 kr.
Denne måde at angive priser på, betyder, at du altid har mulighed for se, hvad oplevelsen koster, uanset hvor mange personer I er.