Se aktuelle arrangementer i Nationalparken på www.thy360.dk eller på www.udinaturen.dk

Månedens fugl: Sjagger ( Turdus pilaris )

Sjaggeren er en stor drossel, lidt større end sin fætter solsorten.

Sjaggeren er en fåtallig ynglefugl herhjemme. Til gengæld er den en meget hyppig og meget synlig gæst på efterårstrækket fra ynglepladserne i Nordskandinavien.

Trækket falder naturligt sammen med kulde i sommerkvartererne. Det har sjaggeren til fælles med blandt andet skovsneppen, og enhver jæger ved da også, at ser man pludselig mange sjaggere, så er der sikkert også snepper i skoven.

Fuglene ses ofte i flokke på 20-30 stykker, men der kan være både flere og færre.

Under efterårstrækket spiller bær og frugter en stor rolle som fødeemne. Fuglene lukrerer først og fremmest på vilde planter som tjørn og rose, men kan også lade sig lokke til at besøge haver med mange nedfaldsæbler. De kan endda vænne sig til at besøge foderbrættet, især hvis man lægger æbler ud.

Sammenlignet med andre drosselarter udmærker sjaggeren sig ikke ved sin sang. Fuglens danske navn har den fået efter sit kald, som lyder noget i retning af ”sjæk-sjæk”, mens sangen er en række hæse, skrattende lyde.

Månedens vækst: Kødet stjernebold (Geastrum triplex)

Her i november kan man være heldig at finde en mærkelig svamp på skovbunden.
Den vokser især på god bund under skyggefulde løvtræer.
En tykkødet, stjerneformet opsprækkende „støvbold", hvor den inderste sporebeholder er omgivet af en krave; sporerne kommer ud af et lille frynset hul.

Stjernebolde vækker på grund af deres sjove facon altid interesse, og selvom de fleste arter er sjældne, er det en svampegruppe vi ved mere om end om mange mere almindelige arter. Længe troede man de var beslægtet med støvboldene, men nu ved vi, at de ved parallel udvikling har tilpasset sig til den samme type af sporespredning som støvboldene.

Stjerneboldene er beslægtet med koralsvampe og stinksvampe, mens støvboldene er tæt beslægtet med champignoner.

Prøv forsigtigt med en finger at trykke på sporebeholderen og se hvordan sporerne "pulser" op af hullet.
Behøver jeg skrive, at den ikke kan spises?