Thy er som helhed karakteristisk ved sin alsidige natur - fra de barske klitformationer langs vestkysten til de milde og frugtbare egne ved Limfjorden.
Her vil vi koncentrere os om de naturyper, som forekommer i nationalpark-området.
Klitterne
Nationalpark Thy indeholder en stor sammenhængende del af landets samlede klitareal. Klitlandskabet er meget dynamisk og indeholder stor variation, selv på korte afstande. Klitvegetationen er påvirket af fysiske forhold, såsom graden af sandtilførsel, kalkindhold, næringsudvaskning, klitskråningernes orientering og afstanden til grundvandspejlet.
Nationalpark Thy er repræsenteret ved forskellige klittyper, fra forstrande med begyndende klitdannelse, over de hvide klitter, der er karakteriseret ved fortsat sandfygning, til de mere stabile klitformer, den kalkrige og frodige grønne klit, samt den grå klit med permanent plantedække.
Klitheden
Den grå klit går gradvist over i klitheden med sammenhængende vegetation af dværgbuske som revling, hedelyng, klokkelyng m.fl. Klitheden er en mosaik af tørre områder med store klitformationer, og afblæsningsflader med temporære søer og våde klitlavninger. Især sidstnævnte rummer store naturværdier og mange sjældne plantearter.
De største og mest betydende klitheder i nationalparken er Hanstholm Reservatet, Vangså Hede, Ålvand og klithederne mellem Stenbjerg og Lodbjerg. Her har kronvildt og odder fred for menneskelige forstyrrelser, ligesom en række sjældne fugle som trane, hjejle og tinksmed yngler her.
Lobeliesøer
De næringsfattige og klarvandede lobeliesøer er en af Danmarks sjældneste søtyper, hvoraf en væsentlig del findes i Nationalpark Thy. Lobeliesøerne indeholder udover karakterplanten tvepibet lobelie begge de sjældne arter gulgrøn og sortgrøn brasenføde og den meget sjældne sylblad.
Kalkskrænter
Undergrundens højtliggende lag af kalk kommer mange steder til syne i gamle havskrænter fra stenalderen. De rummer en særpræget flora, som er meget forskellig fra de kalkfattige klitheder og sandflugtsprægede plantager. Her findes f. eks. hvidgrå draba, arter af ensian, bakkefnokurt og klitøjentrøst, som på verdensplan kun findes i Nordjylland
De store søer
I Nationalpark Thy findes flere større søer, der er kendetegnet ved at være blandt de reneste i Danmark. Søerne er kalkholdige og klarvandede, og indeholder i kraft heraf værdifulde og artsrige plantesamfund. Mange sjældne arter findes her, blandt andre liden najade, der ellers var frygtet uddød. Søerne er desuden levested for odderen.
Klitplantagerne
De første forsøg på træplantning i Thy fandt sted i 1816-20. Forsøgene mislykkedes, og først omkring midten af århundredet fandt man egnede metoder og træarter, og så tog plantningen fart. I dag rummer plantagerne mange naturværdier og er en del af det landskab, der nu kendetegner Thy. Flere generationer af nåleskov har givet plads for et stigende antal arter af både planter og dyr. Samtidig har mange af klithedens oprindelige arter fundet vej til de åbne partier i de store skove.
Naturpleje
Naturen i de danske klitheder er sårbar. De største trusler er tilgroning med nåletræer og andre invasive arter, manglende naturlig hydrologi samt tilførsel af kvælstof fra luften.
For at fremme den oprindelige klitvegetation bekæmpes tilgroningen ved rydning, afbrænding og græsning. Græsningen foregår dels med husdyr, men også kronvildtet spiller en rolle i plejen af naturen.
Den naturlige vandstand i de åbne klitlandskaber forsøges genskabt. Dette sker blandt andet ved afvikling af dræn og grøfter.
Generelt sigter forvaltningen af arealerne i Nationalpark Thy mod at sikre naturen og udvikle naturværdierne. Forvaltningen af plantagerne, der dækker en tredjedel af nationalparkens samlede areal, overgår til naturnær skovdrift, som på langt sigt vil sikre stabile, artsrige og biologisk og rekreativt værdifulde skove.
Læs mere om klitheden på