Herunder kan du læse om 10 seværdigheder i Thy Nationalpark. De samme steder beskrives i en generel folder om Thy Nationalpark, hvor de også er angivet på et kort.
1. Hanstholm fyr og kystskrænt
Parkeringsplads ved fyret og kirken. Hanstholm Fyr ligger yderst på den vestlige del af Hanstholmen. Det er anlagt i 1843, og i en periode var det verdens kraftigste fyr. Fra fyrtårnet og fra kystskrænten syd herfor har du en storslået udsigt over Hanstholm Reservatets udstrakte klitheder og kystlinien, hvis øde strande strækker sig mere end 50 km mod syd til Agger Tanges sydspids.
Se folderen:
2. Fugletårnet i Tved Klitplantage
Parkeringsplads for enden af Sårupvej i den nordlige del af Tved Klitplantage. I marts-april kan du være heldig at opleve traner, der danser og trompeterer, og i september er det et godt sted at se store flokke af krondyr og høre hjortens brøl.
Se folderne:
3. Isbjerget
Parkeringspladsen ligger i det sydvestligste hjørne af Tved Klitplantage – for enden af Hindingvej. Gå herfra ad stien langs plantagen til Isbjerg, som med sine 56 m.o.h. er Hanstholm Reservatets højeste punkt.
Ganske nær P-pladsen findes bål- og grillplads og ved
Bagsø er der en handicapvenlig fiskeplatform.
Se folderne:
4. Badepladsen ved Nors sø
Fra Vester Vandet køres 2 km nordpå ad Agerholmvej. P-pladsen ligger helt nede ved søen. ”Badepladsen” ligger lys og åben, skærmet af skoven mod vestenvinden og med den fineste, meget børnevenlige badestrand. Det gode badevand skyldes, at søen ligger på kalkbund og har sin vandforsyning fra grundvandet gennem sprækker i kalken. Søen indgår som en del af Hanstholm Vildtreservat. Derfor er sejlads og
surfing forbudt. Pladsen er indrettet med handicaptoilet, mange borde/bænke og tre bål- og grillsteder.
Se folderen:
5. Klitmøller
P-pladser nord for byen ved Splittergab, syd for byen ved Trøjborg eller centralt på Ørhagevej.
Klitmøller var fra 1600 til 1800 centrum for skudehandelen med Norge, hvortil man eksporterede
korn og andre fødevarer, mens returlasten
udgjorde blandt andet tømmer, jern og heste. En ny blomstringstid fulgte med fiskeriet, hvoraf det synlige vidnesbyrd er de mange smukke redskabshuse. I dag er stedet kendt Europa over for de gode forhold for windsurfing.
Se folderen:
6. Bøgsted Rende
I Tvorup Plantage drejes fra Kystvejen mod vest. P-pladsen ligger mellem plantagen og havklitten.
Bøgsted Rende er et gammelt udflugtssted
i Thy. Mange kommer her for at bade eller for at gå tur på stranden, men er det blæsevejr søger man læ i plantagen umiddelbart indenfor havklitten. Et net af
afmærkede vandrestier udgår fra P-pladsen.
Se folderen:
7. Stenbjerg landingsplads
I rundkørslen på Kystvejen vælges afkørslen til Stenbjerg Landingsplads. De maleriske redskabshuse er opført af fiskerne selv omkring år 1900 og anvendes i dag af fritidsfiskerne. I en tidligere iskiosk ejet af
Foreningen til Bevarelse af Stenbjerg Landingsplads finder du nationalparkens første temacenter om den natur, der er i området omkring Stenbjerg. Temacentret er bemandet og åbent hver dag fra april til oktober fra kl. 13-17. Det fredede redningshus, som er opført i 1931, rummer en lille udstilling, som fortæller om lokalhistorien og om redningsvæsnet.
Se folderne:
Se Nationalpark TV fra Stenbjerg Landingsplads:
8. Lyngby
Fra Kystvejen lige nord for Svankjær drejes mod Lyngby. P-plads, hvor vejen ender. Lyngby opstod i 1864, da seks familier fra Agger og Ålum tog den
beslutning, at de ville flytte til et sted med bedre fremtidsmuligheder. Fiskeri var hovederhvervet, men stedet gav også mulighed for lidt jordbrug og husdyrhold. Allerede i mellemkrigstiden blev der bygget sommerhuse i Lyngby. Dengang som nu var det et
eksklusivt sted at holde ferie for dem, der søgte ro, fred og autensitet.
Se folderen:
9. Lodbjerg Fyr
Parkeringsplads tæt ved fyret. Det fredede Lodbjerg Fyr er opført i 1883 af granitblokke fra Sverige. Fra fyrets top kan du få et godt overblik over hele den sydlige del af Nationalpark Thy. Mod nord ses de store sammenhængende klitheder fra Lodbjerg over Lyngby til Stenbjerg. Vender du dig mod syd ses Ørum og Flade Sø omgivet af grønne enge og bagved dem afgrænses nationalparken af Agger Tange og Thyborøn Kanal. En aktiv hvid klit mod nord minder om sandflugtens hærgen gennem hundreder af år.
Lodbjerg Fyr danner desuden ramme for en række udsendelser i Nationalpark TV.
Se folderen:
10. Agger Tange
Agger Tange kan opleves dels fra den nord- sydgående kystvej og dels fra havdiget mod vest. Der findes flere parkeringspladser i området. I Agger by fører en handicapvenlig sti op på diget. Ud over at være et af Nordeuropas betydeligste rasteområder for vandfugle er tangen samtidig en vigtig ynglelokalitetet for
truede engfugle. Kulturhistorisk er tangen også interessant. På grænsen mellem hav og fjord har der udspillet sig mange dramatiske begivenheder.
Stormfloder, gennembrud, sandflugt og kystsikring er en
del af historien.
Se folderen: