1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til brødkrummen
  4. Gå til indhold
  5. Gå til moduler
  6. Gå til værktøjer
  7. Gå til adresseinformation

Snæblen skal fremmes

Snæblen er en fisk med en karakteristiske, spids snude. Den er helt særlig for Danmark, og den er en af EU's mest truede fiskearter.
Fisken findes i dag kun i den danske del af Vadehavet, men var tidligere ganske udbredt i hele Vadehavet, hvor der var stor kommerciel fangst af snæblen.

Snæbel. Foto: Hans Ole Hansen.

Dræninger af de vådområder, hvor snæblens yngel opholder sig de første 3-4 måneder efter klækningen, har betydet dårligere forhold for fisken. Samtidig blev flere åer dæmmet op, så det blev umuligt for snæblen at komme forbi opdæmningerne og komme videre op til sine gydepladser. Snæblen kan nemlig ikke springe ret højt. Til sidst fandtes snæblen kun i Vidå, hvor det tilhørende vådområde Magisterkog havde fået lov at stå udrænet.

Reddet på målstregen

Eksperter anslår, at der i dag blot er 7.000 voksne snæbler, og der ville være endnu færre, hvis ikke snæblen var kommet på EU’s liste over prioriterede arter og havde fået sit eget projekt med støtte fra EU's miljøfond, LIFE.

I februar 2005 begyndte det omfattende projekt med at sikre snæblen bedre leveforhold, og når projektet er afsluttet i 2011, vil der i alt være bevilget i omegnen af 120 mio. kroner til projektet, der udfolder sig omkring Vidå, Ribe Å, Sneum Å og Varde Å.

Snæbelprojektet

Man har genskabt vådområder, som er af afgørende betydning for yngelen, og man har givet adgang til gydepladserne ved at fjerne opdæmninger og skabe passager i åerne.

Se mere på snæblens egen hjemmeside, www.snaebel.dk

Se video af Snæblen: Video optaget af af Bo Skelmose

Se film af Snæblen fra Naturriget