Velkommen til Nationalpark Vadehavet
”...Her er meget at opleve. Meget at se. Og mange fortællinger fra Danmarks historie. Danskerne har en rigdom her ved Vadehavet, som alle i Danmark kan glædes ved og nyde godt af. Det er en rigdom, der ikke svinder ind, selvom den deles ud til nok så mange.
Vi har alle brug for historie. For at føle at vi hører til. Vi har også brug for – ind i mellem – at mærke, at der er kræfter, der er større end os. Det hele kan vi finde her. I kulturen, i traditionerne, i historien og i naturen. Det er den rigdom, som alle der besøger nationalparken, vil få del i...”
H.K.H. Prins Joachim – i sin tale ved åbningen af Nationalpark Vadehavet
